K kæmper med åbenheden

Konservative.dk bliver lige nu oversvømmet med vrede indlæg omkring skattereformen. Men i stedet for at adressere de mange vrede medlemmer og tage diskussionen op, vælger skatteordføreren at anklage brugerne for ikke at være konservative.

De mange utilfredse røster kan virkelig ikke komme fra konservative, der gerne vil diskutere det politiske forlig med deres parti, belærer den konservative skatteordfører, Mike Legarth. Derfor opfordrer han til, at alle afslører deres fulde navn på deres kommentarer + adresse: “Skriv navn og adresse på dine indlæg, tak. ” Hvorefter han fortsætter:

“Hold op, hvor er det morsomt, at læse mange af disse indlæg fra vores politiske modstandere, der lader som om, at de er sure konservative vælgere.
Det er de ikke, det afslører deres egoisme og totale mangel på forståelse for, hvad der er muligt, at opnå i politiske topforhandlinger, hvor man skal samle 90 mandater.”

Forståeligt nok får det folk til at gå endnu mere amok. Hvor folk før var skuffede og vrede over indholdet af aftalen, bliver de nu lodret provokeret af deres eget parti. Som Erik Pedersen skriver under overskriften “Udmeldelse”,  med hentydning til sitets mulighed for at tippe om upassende indhold på sitet:

“Upassende indhold på dette site? For mig er Mikes kommentar idag særdeles upassende! Den berømte dråbe, så jeg melder mig ud af Konservative idag”.

Istedet for at bruge kommentarfeltet til at komme i dialog med sine vælgere, så vælger ordføreren at afvise alle former for kritik med henvisning til, at hvis man virkelig mener det, er man ikke bare u-konservativ, man er også egoist og total uden evne til at tælle til 90.

Tak for kaffe.

Mange jeg har snakket med om overgangen fra de lukkede hjemmesider til de åbne netværk, er bange for, at netop kritikken vil begyne at florere på deres sites. Eneste der er at sige til det, er, at man hellere skal tage diskussionerne med sine brugere på egen banehalvdel end i pressen. Hvis man havde sat tid og mandskab af til at forklare og diskutere med de utilfredse, kunne man måske have forhindet udmeldelser og i stedet fået vendt kritikerne til mulige ambassadører. Så når de hører andre brokke sig, vil de kunne argumentere bedre – enten med sympati for hvad de konservative har gjort eller i det mindste med oplevelsen af, at partiet har hørt og set deres frustrationer og taget dem alvorligt. Man kan jo ikke overvinde alle, men man kan beholde dem som vælgere, medlemmere eller sympatisører ved at turde tage kampen og argumentere for sin sag.

Men det kan egentlig undre, at åbenhedsdiskussionen nu er relevant for de konservative. Partiet har nemlig et skjult VIP-netværk for medlemmer, hvor man skulle ha’ troet, at partitoppen har gjort deres bedste for at kommunikere forudsætningen for aftalen ud. Hele pointen med at have et lukket medlemsnetværk var vel, at man så kunne holde dem “in the know” og dermed forhindre, at de tog diskussionerne i al offentlighed? Men åbenbart ikke.

Måske er kommentarerne nærmest et bevis på, at partiet mangler en god ventil for diskussion? Og taget I betragtning af skatteordføreren blankt fejer alle af bordet, kunne det tyde på, at det er organisationen der kunne trænge til et raskt kursus i krisekommunikation/forandringsledelse/god opdragelse?

De konservative kritikere beviser derfor, at man ligeså godt kan starte åbent. Kritikken når alligevel ud. Hvilket de konservative i øvrigt burde vide alt om, da deres historie er fyldt med skænderier der – trods mange lukkede døre – alligevel er kommet ud i det åbne.

Undertanke: Jeg håber en journalist vil spørge Mike Legarth om, hvad han vil bruge alle adresserne til….

…..OPDATERET……

Må lige skrive noget mere. Det her er virkelig chokerende på flere planer:
1) at skatteordføreren ikke tror, at almindelige konservative vælgere kunne have lyst til at diskutere med K. Det er trods alt ikke alle konservative vælgere, der er medlemmer. Og i stedet for at lokke dem til har Mike Legarth nu effektivt fortalt dem, at K ikke gider snakke med andre end deres medlemmer. Og helst kun dem, som er enige med ham.
2) at journalisterne på Berlingske æder Mike Legarth’s spin om, at der er tale om infiltration, og dermed ikke en “rigtig” konservativ debat. Denne definition af hvad, der er rigtig debat er helt forskruet. Det har absolut intet med debat og diskusion at gøre, men derimod masser med spin, topstyret kommunikation og pressearbejde.
3) at Mike Legarth reagerer, som han gør virker stadig helt utrolig dumt på mig. Jeg tvivler stærkt på, at han ville ha’ turdet at bede folk han snakkede med på gaden om deres navn og adresse (så han kunne tjekke deres konservatismes ægthed i medlemsregisteret), og i øvrigt henkaste deres kritik og bekymring med et “så må du være fra oppositionen, egoist og uden politisk tæft”. Som en skriver i kommentarerne, så er det værste næsten, at Mike Legarth ikke vil indrømme, at der er tale om en politisk aftale, hvor alle parter har gået på kompromis. At det ikke er en drømmeaftale, men det bedste man kunne få. Derefter kunne han så have argumenteret for, hvorfor det var en god aftale. Og måske endda få overbevist nogle folk.

På alle planer er historien et ekstremt bevis på manglende digital IQ hos den konservative skatteordfører.  Han udviser virkelig, at han mangler en forståelse af konsekvenserne ved at have kommentarspor på sin side, hvad dialog bringer af muligheder og ikke mindst, hvordan man behandler sine medmennesker. Og dermed beviser sagen også, at det digitale i bund og grund også handler om tilgangen til dem, man kommunikerer med.