Al magt til folket – brugerne som leverandører af realtime brandimage

Langsomt sniger brugernes ord sig ind på diverse coporate sites. Enten i form af opmuntring til at bidrage direkte på sitet via det nu så velkendte kommentarspor, men senest også i form af Facebook connect, der trækker kommentarerne over på Facebook og dermed ud til brugerens venner via nyhedsfeedet. Socialiseringen af kommentarsporet er en kærkommen kunstigt åndedræt til en funktion, som oftest blot står og forfalder i stilhed.

Kommentarerne som style-alerts til vennerne
Senest lancerede H&M deres sommermode med kommentarmulighed via Facebook Connect. Her er det udelukkende anvendt, som en opfordring til alle de besøgende om at berette om et muligt nyt fund til alle veninderne.

Visningen af H&Ms sommermode

Det er egentligt ret ærgerligt, at man ikke samtidig viser disse kommentarer på sitet, så man fx kunne skabe lidt hype om særlige produkter inde i selve webshoppen (og dermed to klik væk fra købet) og ikke kun i de respektive vennekredse. Hvad nu, hvis jeg ingen kender, der bruger funktionen, så får jeg ikke populærfortællingen med – eller anbefalingen fra en der ligner mig i statur? Forhåbenligt kigger H&M lidt på de mange modeblogs, der i vid udstrækning består af piger, der fremviser dagens outfit, det de gerne vil have og de tendenser de spotter. Som virtuelle lookbooks, inspirerer de hinanden og deres brugere, og den slags kunne snildt køres over på H&Ms site, hvis ikke de ville lave en decideret lookbook-feature på eget site. For de skandinaviske piger snakker meget om H&M – et indfeed af deres artikler, kunne give nyt liv og et udvidet ambassadørkorps på en og samme tid. Havde H&M lyst til at prøve kræfter på eget site, kunne de lade deres fotomodeller blive ledsaget af brugernes billeder – hvordan de styler H&Ms tøj, hvad de glæder sig til i de kommende lanceringer osv. Lookbooks skabt via H&Ms tøj kombineret med pigernes egne ville give mere spil på sitet. Den direkte kobling til købet kunne gøres ved, at man kunne klæde sig selv på som påklædningsdukke og tage billedet med udpsecificerede mål med sig i butikken – hvis man altså ikke bare vil tage dukken direkte til webshoppens kasse, og bestille dagens look med det samme? En slags personificeret udgave af deres nuværende Ways to wear it – styleguide, hvor man bare også fik muligheden for at sætte det sammen med ens nuværende gardarobe via billed copy-pasting. Farlig overspringshandling.

Pension = Liv – Hvad er livet for dig?
Som et led I PFAs store nye kampagne indsats – Brug Livet.Nu -  bliver indholdet nu udelukkende skabt af brugerne, og de kan så vælge at dele PFAs tanker med deres venner via Facebook Connect.

Her vælger man hvilken tilstand, man mest lever livet i, og kan så dernæst se hvad andre brugere har sagt om denne tilstand, og hvad PFA selv har at sige – Skyerne er PFA, taleboblerne brugerne. Som man kan se på billedet, var der en bruger forbi på lanceringsdagen og teste funktionen, som nu er blevet slettet af PFA. Det bliver spændende at høre, hvad PFA selv mener, de har fået ud af tiltaget. Og om hvor mange der rent faktisk lod deres facebookprofil blive til en reklamesøjle, for PFAs egne budskaber som fx:

Måske vi næste gang kommer til at se det fulde skridt, hvor PFA også tillader, at man deler alle kommentarer med hinanden og ikke kun PFAs. Der vil formodentlig være mere spræl over brugernes citater, hvilket også vil gøre dem mere del-værdige, end de mere regelrette som PFA selv skal kunne stå indenfor. Er dog samtidig godt klar over, at PFA er en seriøs virksomhed, der skal have troværdighed i alle sine kommunikationer, og som derfor muligvis ikke har lyst til at alle publicerer alt på deres site og videre ud fra det igen. Som fx i stil med “Martin siger “PFA snyder kunderne” Hvad siger du? Hilsen PFA” i folks statusbeskeder. Det kontroltab har Skittles imidlertid accepteret og omfavnet i “deres” nye webunivers.

Skittles er hvad brugerne siger (næsten)
Slikfirmaet Skittles har valgt at tage det sure med det søde, og lagt hele deres webkommunikation i brugernes hænder, og ud hvor brugerne er.
Går du ind på hovedsitet, bliver du mødt af et skilt med betingelser, der afkræver dig din alder, og en menu-boks oppe i venstre hjørne, der bliver aktivt så snart du har indtastet din fødselsdag.

Så snart du har klikke “Do it”, loader siden nu Skittles’ Youtube-side, der fungere som “Video”-siden (og defeault forside), inde under “Media”-afdelingen af sitet. I stedet for fremvisning af youtube-videoer med Skittles’ egne ord omkring, har man blot valgt at integrere youtubesiden.

Her kan du frit se og kommentere på videoerne. Og kommentarerne? Ja de er blandede. Nogle kan ikke lade være med at henvise til formen, mens andre svælger i hyldestord til chokoladepastillerne.

Brugernes ord om Skittles svinger på både deres “Friend”-side, der selvfølgelig henviser til deres facebook-side, på deres “Pic”s side, der henviser til alt tagget med Skittles på Flickr, og på “Chatter”-siden, der leder videre til Twitter-strømmen af tweets med firmaets navn nævnt:

De eneste sider, der er Skittles egne, er kontakt-siden. For selv produktbeskrivelserne er lagt ud til brugernes eget leksika: Wikipeda.

Handler om mod, ikke teknik
Uddelegeringen af Skittles beskrivelser af dem selv, har ikke krævet det store tekniske system, men derimod en kæmpe mængde mod. Som en af brugerne også skrev på Youtube-siden, er Skittles ikke de første til at gøre samme stunt, men de er uden tvivl de største, der har gjort forsøget. Og det må man tage hatten af for. Hvordan de kommer til at tackle krisekommunikation, hvis der nu fx er et helt batteri af Skittles, der må trækkes tilbage, fordi der ved et uheld er havnet urenheder i pastillerne, bliver interessant. For her skal de gå planken ud og publicere videoer, der adresserer problemet, selv blande sig i snakken på Twitter og på deres mur på Facebook, og der forklare sig i mødet med brugerne. Og se det vil være dialogorienteret kommunikation, der ville sætte nye standarder for krisehåndtering – hvis altså det lykkes… For da konstruktionen løb ind i skændsord på Twitter, valgte man den nemme løsning og trak stikket på Twitterdelen. Men inden da var der skabt så meget hype om Skittles, at det var det hotteste ord på Twitter. En hype, der har afstedkommet lige så meget snak om Skittles, som om indholdet. Vand på den gamle mølle om al omtale nu også er god omtale vs. alt det de får ud af hypen og brugerinvolveringen. Dommen er vist individuel mens vi venter på tallene for Skittles salg, brandværdi osv.

Mere?
Mashable har lavet en fin liste over udenlandsk brug af Facebook Connect, der alle er en overspringshandling værd. Er man mere til det ikke-kommercielle, skal man se nærmere på MoveOns kampagne, der sammen med RedBull var nogle af de første til at kaste sig over mulighederne tilbage i septemner 2008. MoveOns sticker-kampagne var så succesfuld, at de måtte sættet et udsolgt! skilt på sitet efter de havde sendt 3,2 mio klistermærker ud til brugere.